REJSEN

Adventistkirken præsenterer:

Et magasin der tager dig med på en rejse gennem Bibelens univers, 
en rejseskildring om livet fra start til slut. Bladet er udelukkende bibeltekster,
hjulpet af nogle overskrifter. Her på siden kan du få det uddybet og udforske emnerne mere. 

rejsen s_08-09Noget nyt venter

"Når en dør til lykken lukkes, åbner sig en anden. Men vi ser ofte så længe på den lukkede dør, at vi ikke ser den, der har åbnet sig for os." – Helen Keller

At slå op med en kæreste, at miste et job, at miste en man holder af, at lide tab eller at flytte og sige farvel... Ja, livet er fuld af forandringer, tabte muligheder og døre, der synes at lukke foran en. Men hvad gør man så, når det sker? Man kan vælge at dvæle ved det, der var, eller man kan vælge at rejse sig og vende blikket mod en ny tilværelse. Det er selvfølgelig en god idé at bruge tid til at komme over det, man ikke har mere, eller de mennesker man ikke mere har hos sig, men så længe man lever og ånder, er der altid nye muligheder. Nogle gang møder vi kun det nye, når vi bevidst vælger at vende os om og aktivt bevæge os ud i andre retninger, tanker og holdninger.

Det var først da Abraham fra Bibelen, rejste fra sine kendte og trygge omgivelser, at han bygyndte at opdage og forstå, hvad fremtiden indeholdt for ham selv og hans efterkommere (1 Mosesbog 12, 1-2). Det var først, da Moses og hans folk forlod Egypten, at de kunne tilbagevinde og genforme deres egen identitet som et folk med en håbefuld fremtid. Det var først efter den omvæltende katastrofe, vi kender som syndfloden, at Noa så, at omstændigheder kunne tvinge os til at start forfra, men at Gud aldrig forlader os. Det samme gælder for dig, når du møder livets omvæltninger, eller bare når du går og spekulerer over, hvad fremtiden har i vente for dig. Så er Gud aldrig langt væk.

Fremtiden bringer altid noget nyt, hvis ikke lige rundt om hjørnet, så senere i livet. Hele den bibelske fortælling er en lang bevægelse mod noget nyt - både for de mennesker dengang, for dig personligt i dag og endda for alle skabninger. Så ja, gå ud og få opfyldt dine drømme, lev dine planer, drøm stort men husk også at leve en dag ad gangen, og at fremtiden i det sidste ende er Guds, og at du er i hans hænder.

menu-bibelen

Jeremiahs bog 29.11

Johannes Evangeliet 16.33

1 Korintherbrevet 2.7-9

menu-laesmere

Begyndelse - Artikel skrevet af Andreas Müller, Advent Nyt januar 2011 side. 4,5

menu-debat

•  Hvordan forholder du dig til fremtiden? Er du en type, der helst vil have alle brikker på plads, eller fortrækker du at ride på livets bølger og agere efter omstændigheder?
•  Har du for nylig eller på noget tidspunkt stået over for nye udfordringer i dit liv, hvor du følte det, som om du stod ved en krydsvej?
•  Tror du, at det kun er dig selv, der kan skabe din fremtid, eller kan Gud være med til at forme fremtiden for dig og menneskeheden i det hele taget?