REJSEN

Adventistkirken præsenterer:

Et magasin der tager dig med på en rejse gennem Bibelens univers, 
en rejseskildring om livet fra start til slut. Bladet er udelukkende bibeltekster,
hjulpet af nogle overskrifter. Her på siden kan du få det uddybet og udforske emnerne mere. 

Hvad så med dig selvHvad så med dig selv

I det følgende indlæg af Henrik Jørgensen får man nogle gode idéer til at udvikle en positiv indstilling til sig selv og dem omkring sig.

Det var John Lennon der sagde: ”Livet er det, der sker mens vi har travlt med at lægge andre planer.”

For mange mennesker synes det mere vigtigt at sikre sig livet end blot at leve det liv, som er dem givet. De har så travlt med at bekymre sig om, hvad morgendagen vil bringe, det som gårsdagen bragte, det som andre tænker om dem eller det, de tænker om andre, at i mellemtiden glemmer de at leve livet i dag. De har travlt med at komme ind i en tid, der endnu ikke er dem givet eller gå tilbage til en tid eller tænke på ting, som de ikke kan gøre noget ved. Og det gør dem rastløse.

Anna

Peter Seeberg udgav i 1962 en kort novelle der hedder Hvile. Den handler om en kvinde som ikke kan finde hvilen. Hun er totalt hvileløs da hun lider af tvangstanker. Novellen begynder således:

"Anna var som sædvanligt stået op klokken seks om morgenen og havde vasket sig og havde taget sit daglige tøj på og havde smurt det halve stykke med jordnøddesmør som tilkom hende om morgenen, og derpå havde hun begivet sig ud på sin første travetur til den sydlige remise, hvor hun vendte om og gik tilbage. På halvvejen blev det hende klart, at hun ikke havde gået nok, men måtte gå turen en gang til, før hun kunne gøre sig håb om at være faldet til ro.

Hun gik ind i gadedøren som hun plejede, gik atter ud og stilede mod den sydlige remise, fordi hun ikke ville risikere at gøre noget forkert ved at gå ud til det nordre vandtårn eller de vestlige villakvarterer, hvor hun ikke havde været i femogtyve år."

Idet man læser historien finder man ud af, at hun har et sæt ritualer, der fylder hele hendes liv. Hun skal altid op tidligt, selvom hun ikke skal på arbejde. Hun kan kun gå en bestemt rute. Hun skal undgå visse ting og hun kan kun få sin belønning, et stykke med jordnøddesmør, når hun havde gjort alt korrekt.

Hun er genkendelig.

Man smiler af hendes tvangstanker og hendes underlige bekymringer. Men måske er det et ubehageligt smil da man måske genkender sig selv i hendes liv. Måske er der også ting, vi gør, før vi føler vi har livet under kontrol. Vi tænker måske også, at vi finder sikkerheden ved at leve livet ifølge visse regler, fordomme og ritualer.

Annas historie slutter på en pudsig måde:

"Den syvogtresindstyvende gang hun var på vej hjemmefra ud til remisen, ud på eftermiddagen den næste dag, vendte hun pludselig om. Hun havde lyst til at smage et lille stykke, blot med en lille snilken med jordnøddesmør. Det var, som om ingen anden havde noget imod det, end ikke hun selv. Det var, som om der ingenting var i vejen for at sætte pris på det. Mens hun nød den første stærke smag, undrede hun sig over, hvor længe dette kunne vare, og af denne undren opstod snart efter, en brændende fortvivlelse over dette liv, som pludselig stod til hendes rådighed."

At droppe bekymringer.

De fleste mennesker bruger livet på at bekymre sig og Peter Seeberg giver sin forklaring på hvorfor: Hvis vi ikke har travlt med at bekymre os, så ville vi pludselig føle denne brændende fortvivlelse over livet, som står os til rådighed.

For nogle er menneskets største bekymring dets behov for sikkerhed. Hvorledes sikrer jeg mig, hvorledes sikrer jeg fremtiden, hvorledes kan jeg sikre mig mod andres angreb, hvorledes sikrer jeg livet? Vi bliver så optaget af at sikre livet, at vi glemmer at leve det. Det er som om, at hvis vi fik valget mellem livet og sikkerheden, ville vi vælge sikkerheden, idet vi tror det er igennem sikkerheden, vi får livet.

Livet viser sig gang på gang fra sin grimme side. Verdenslederne og politikerne prøver desperat på at gøre verden til et mere sikkert sted ved at dele den op i Dem og Os. Hvorledes kan vi beskytte Os mod Dem? Blot med det resultat, at de fleste mennesker føler sig endnu mere usikre. Vi finder ud af, at vi aldrig kan aldrig føle os sikre nok. Det er som om, at jo mere vi fokuserer på sikkerheden, jo mere usikre bliver vi. Des mere vi prøver på at forsikre os, des mere usikre bliver vi. Der er nok intet, der bringer os større bekymring og usikkerhed end vor søgen efter sikkerhed.

Det er derfor Anna må tage sine daglige ture til remisen, hun må sikre sig, inden hun kan få sin belønning, et stykke med jordnøddesmør.

Og hvad så med dig selv?

Umiddelbart efter Jesus i evangeliet har talt om morgendagens bekymringer siger han: Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt… I Jesu tanker er bekymringer og fordomme tæt knyttet. De er begge indadrettede og bliver en afspejling af den person, jeg er. Bekymringer og fordomme er noget vi lærer tidligt i livet som forsvarsmekanismer mod de udfordringer, livet bringer. Men de bliver også de begrænsninger vi lægger på det liv, som Gud stiller os til rådighed.

Der er intet vi kan gøre for at sikre det liv, Gud har stillet os til rådighed. Det er derfor Jesus siger ”Kom til mig, alle I, som er trætte of tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile…så vil i finde ro i sjælen” Det er ved at give slip på livet, på sikkerheden, på bekymringerne, på fordommene, at vi oplever livet. Det er ved at lære at sige nej til bekymringerne og til fordommene at jeg lærer at sige ja til livet.

At handle uden dom og uden bekymring er at handle ud fra det, der er, frem for på baggrund af fastlagte planer og automatiske mønstre. At handle uden dom er derfor at være accepterende, at sige ja til livet. For mange kan det virke angstprovokerende, for fra en tidlig alder får vi lært at afsige dom, bedømme og fordømme, hvad der er godt og hvad der er skidt, rigtigt og forkert. Så at sige ja uden dom og bekymring overskrider vore indlærte begrænsninger. Selvfølgelig skal der findes en balance. Man skal jo ikke sige ja for enhver pris, og det er derfor Jesus efterfølgende siger, ”På deres frugter skal i kende dem”. Men læg mærke til, at han ikke siger, at vi skal dømme dem på deres frugter, men vi skal kende dem. Der er stor forskel på at kende eller vide noget og bedømme eller fordømme noget. Så selvfølgelig skal vi ikke sige ja for enhver pris. På den anden side skal man have en god grund til at sige nej, til at fordømme, at udskille, at si fra.

Evnen til at leve det liv Gud, har stillet os til rådighed er primært afhængig af at sige ja, ja til livet, ja til de mennesker, vi er omgivet af. Jo mere vi formår at acceptere det, som det er, jo mindre energi behøver vi at bruge på at forsvare os imod det. Og jo mindre vi kæmper imod det, som det er, jo mere kan vi hvile i det.

”Jeg ved jeg ikke er fuldkommen og jeg gør ikke krav på at være det. Men før du begynder at pege fingre, vær sikker på, dine hænder er rene.” – Bob Marley

menu-bibelen

Lukas Evangeliet 18.9-14

menu-debat

•  Hvad betyder det for dig at dømme andre?
•  Hvornår har du sidst følt dig dømt af en anden eller andre?
•  Dømmer du selv nogen?
•  Har du en personlig livsfilosofi, der påvirker, hvor god du er mod dig selv og andre?
•  Tror du kristne mennesker er gode til at praktisere Jesu lære om at leve livet?